| Flere

Bliv medlem af DGI Storstrømmen

Et medlemskab af DGI er en genvej til oplevelser og fordele, der gør hverdagen i foreningen både nemmere og sjovere. Bliv medlem i dag.

Det er nemt!

Du skal blot udfyld ansøgningsskemaet, som du finder her på siden. Send skemaet til os sammen med foreningens vedtægter.

Når vi har modtaget jeres ansøgning, vil du blive kontaktet af DGI Storstrømmen.

Hvem kan blive medlem?

Alle foreninger, som har et folkeoplysende formål, kan melde sig ind i DGI Storstrømmen. Definitionen af hvad der er "et folkeoplysende formål" følger folkeoplysningsloven. Heri står der fx. at foreningen skal være demokratisk, så alle medlemmer sikres adgang til indflydelse.

For at blive optaget som medlem, skal DGI Storstrømmen kunne godkende foreningens vedtægter, og foreningen, der søger om medlemskab, skal kunne tilslutte sig DGI Storstrømmen vedtægter.

I finder et link DGI Storstrømmens vedtægter andet sted på siden.

Derudover kan med begrænsede rettigheder optages institutioner og folkeskoler.

Forsikringer

Som medlemsforening er man dækket af DGIs forsikringsordning med TRYG på følgende områder: arbejdsskade, ulykke, rejse og ansvar. Ligeledes er medlemsforeningernes instruktører og ledere automatisk ulykkesforsikrede og (i visse situationer) også ansvarsforsikrede. En særlig DGI-hjælpefond træder til ved tand- og brilleskader.

Kontingent

Kontingent i DGI Storstrømmen er kr. 10,- pr. aktivt medlem

Kontakt os

I er altid velkommen til at kontakte DGI Storstrømmen på telefon 79 40 48 50 eller sende en e-mail for yderligere information.